Et sogn uden kirke

Sognemenigheden i Hillerød har, som foran omtalt, i århundreder været i den - i hvert fald i Danmark - ejendommelige situation, at den faktisk ikke havde nogen kirke. Der var præsteembede og præstegård, men kirke var der ikke i sognet. Man havde kun en vis brugsret til en kirke, som endda lå på et andet sogns grund. Nu var det ikke nogen ringe kirke, man havde ret til at bruge. Frederiksborg Slotskirke er et rum, der med rette nyder verdensry, og det har været et privilegium at kunne holde gudstjeneste dér. Så det har vel ikke været noget stort savn, at der ikke var nogen kirke i selve Hillerød Sogn. Navnlig ikke i de mange år, da Hillerød og Frederiksborg Slotssogn (tidligere også Nr. Herlev) udgjorde ét pastorat med fælles sognepræst.

Behov for egen kirke

Imidlertid udvikler kirker sig som det øvrige samfund. De tre sogne blev adskilte og arbejdede hver for sig. Desuden var der brug for lokaler til andet arbejde end de egentlige kirkelige handlinger. På den baggrund måtte man se i øjnene, at Slotskirken, uanset sine betydelige fortrin, og uanset, at den i umindelige tider havde løst sin opgave på bedste måde, ikke længere alene kunne imødekomme tidens ønsker. Dertil kom, at kirken skulle bruges af to sogne med tilsammen 11 -12.000 indbyggere og tre præster.

Tanke bliver til handling

I 1981 fik man i Hillerød Menighedsråd den tanke, at man kunne prøve at skaffe sig sin egen kirke ligesom alle andre sogne. Øjnene faldt naturligt på det gamle kapel på kirkegården i Østergade. Det havde en passende størrelse og lå centralt i sognet med gode trafik- og parkeringsforhold og endda i umiddelbar nærhed af såvel den gamle præstegård som stedet, hvor Christian IV's forlængst forsvundne kirke havde sin plads. Forhandlinger med Kirkeministerium og Hillerød Kommune, der ejede kapellet, førte til det resultat at den egentlige byggesag kunne starte i 1985. Opgaven blev givet til et lokalt arkitektfirma, Jørgen Groth og Max Brüel A/S. Det gamle kapel skulle restaureres og indrettes til kirkerum. Der skulle til møder og lignende bygges en sal, som samtidig kunne bruges til udvidelse af kirken. Hertil skulle være de fornødne udenomsfaciliteter såsom køkken, depotrum, kontorer m.v.

Uheldet blev til held

Inden selve byggeriet kom igang indtraf det uheld, at kapellet blev delvis ødelagt ved en ildebrand. Uheldet blev dog til et held, idet der herved blev mulighed for en langt mere gennemgribende ombygning af kirkerummet end oprindeligt forudsat, således at dette nu kunne fremstå i en smukkere form og helt uden at erindre om det rum, som i så mange år blot var begravelseskapel. I løbet af november 1987 blev det hele færdigt, så indvielsen kunne fejres den 1. søndag i advent.