Sognets historie
Danmarks kirkesogne
Danmarks opdeling i kirkesogne er i sin grundstruktur meget gammel. Den var i hovedtrækkene på plads allerede i det 11. århundrede. Det var grundigt arbejde, meget blev ikke ændret før sidste halvdel af det 19. århundrede, da befolkningen begyndte at koncentrere sig i byerne, som naturligvis hverken med hensyn til kirkebygninger eller præsteembeder på forhånd var indrettet til denne befolkningstilvækst. I de mellemliggende århundreder var ændringerne derimod få. Der var mest tale om nedlægning af små sogne (med påfølgende nedbrydning af kirker), normalt motiveret af hensynet til at skabe økonomisk bæredygtige præsteembeder. Om oprettelse af nye sogne hører man sjældent.
En herregård og nogle landsbyer
Men en af de sjældne undtagelser er det sted, hvor Hillerød nu ligger. Her lå der ved Middelalderens slutning en herregård, Hillerødsholm, og to ganske uanselige landsbyer, Ølskøb i vest og Hillerød i øst. Kirkeligt hørte området til Tjæreby, Nørre Herlev og Grønholt sogne.
Kongen flytter til byen
Da kronen i 1560 erhvervede herregården Hillerødsholm med de tilhørende landsbyer, og Frederiksborg Slot skød op, begyndte folketallet på stedet at vokse kraftigt. Mange funktionærer boede og arbejdede på slottet, og handlende og håndværkere blev tiltrukket af aktiviteten og mulighederne. Ølskøb blev nedlagt, og de næringsdrivende blev henvist til at bosætte sig i Hillerød på bakken med det nuværende torv. Det var ikke at forvente, at alle disse mennesker i det lange løb ville søge fjerntliggende landsbykirker, og de begyndte da også at bruge den nye slotskirke. Det passede ikke kongen, og Christian IV bestemte derfor, at der var tale om to menigheder: Hoffets folk, som måtte gå i slotskirken, og de andre, som ikke måtte. Til de sidste lod han o. 1620 opføre en ny kirke midt i Hillerød by.
To nye kirkesogne
Grundlaget var nu skabt for to nye kirkesogne: Frederiksborg Slots og Hillerød. Geografisk kom de efterhånden til at bestå af henholdsvis de under slottet liggende jorder (hovedgårdene Hillerødsholm og Faurholm samt Store Dyrehave) og den gamle Hillerød landsbys marker og overdrev. Sognene kom siden indtil 1966 til at udgøre hver sin kommune.
Den første kirke blæste omkuld
Kirken i Hillerød fik en kort levetid. Allerede 26. november 1624 (-25?) blæste den om, og sognet var igen uden kirke. Mens man forberedte opførelsen af en ny, fik menigheden lov at holde gudstjeneste på slottet, først i en tidligere stald, siden i kirken. Denne ordning fik lov at fungere meget længere, end nogen havde ventet. Først midt i vort århundrede kom der gang i sagen.
Nye kirker i Hillerød
Præstevang Kirke blev opført og indviet i 1962. Men samtidig blev det efterhånden meget folkerige sogn delt, idet et nyt sogn blev oprettet under den nye kirke. Til rest blev et Hillerød Sogn omfattende den gamle bykerne og stadig uden egen kirke, kun med en vis begrænset brugsret til slotskirken i nabosognet. Denne ordning fandtes efterhånden uholdbar og utidssvarende. I 1981 begyndte man derfor at arbejde på at få en kirke i sognet. Det lykkedes at erhverve et gammelt kapel på byens kirkegård. Det var opført i mange omgange siden midten af forrige århundrede og kunne efter en omfattende renovering og udvidelse indvies som sognekirke 1. søndag i advent 1987. Og således opfyldtes Christian IVs hensigt med 367 års forsinkelse.
Hans Lind fra kirkens 10 års jubilæumsskrift