Dåb

Barnedåb

Ønsker du dit barn døbt i Hillerød Kirke, kan du kontakte én af kirkens præster. Hvis du har besluttet en dato, hvor du ønsker dåb, så se i gudstjenestelisten, og tag kontakt til den præst, der har gudstjenesten den pågældende dag.

Der aftales et møde med præsten. Mødet indeholder bl.a. en samtale om dåbens betydning og det praktiske omkring dåben. Ved barnedåb skal der være mindst tre og højst fem faddere. Faddere skal være døbte og have nået konfirmationsalder.

Alle børn, der døbes i Hillerød Kirke bliver medlem af Hillerød Kirkes dåbsklub

Voksendåb

Vil man døbes som voksen, sker det som afslutningen på et individuelt undervisningsforløb, hvor dåbens betydning og det centrale indhold i kristendommen udfoldes. Man kan kun døbes som voksen, hvis man ikke tidligere er døbt. Kontakt én af præsterne for at hør nærmere.