×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Lørdag d. 14. december 2019, Kl. 15:00 til kl. 16:00

LYSET SKINNER I MØRKET

Som en del af den store nedtælling til juleaften spiller den 13. december -kendt som Luciadagen – en helt særlig rolle hos mange. Der er godt nok tale om en ældgammel svensk skik, hvor et fakkeloptog gik fra ødegård til ødegård med den smukke pige forrest for at vække gårdens karle, men danskerne har for længst taget traditionen til sig som deres egen. Derfor kan man i Tivoli fredag den 13. december kl. 17.30 opleve et optog med over 100 piger iført hvide luciakjoler. Tivoli har samlet fire forskellige kor, der tilsammen tæller over 100 unge til i et stort fælles kor. Korsangerne kommer fra fire forskellige kor- fra Frederiksberg Sogns Pigekor, Brønshøj Kirkes Pigekor og Nordsjællands Juniorkor og Hillerød kirkes Pigekor

– Der findes næppe noget mere stemningsfuldt end et Luciaoptog i hvide kjoler bærende på lys. I dag er Lucia-traditionen lige så meget dansk som svensk, og langt de fleste børn i Danmark har på et tidspunkt selv deltaget i et optog. Det er den historieblanding samt legenden om den troende pige, som gør et luciaoptog helt unikt, udtaler korleder Mie Korp Sloth.

Hvis man ikke har mulighed for at tage i Tivoli på Luciadagen, så er der mulighed for at høre Hillerød kirkes pigekor gentage Luciaoptoget lørdag d. 14/12 kl. 15 i Hillerød kirke, Østergade 12.  Det foregår indenfor i varmen i Hillerød kirke og her samles 70 sangere fra 10 år og op med sangere fra Hillerød kirkes Juniorkor, Pigekor og Koncertkor i et stort fælles kor. Eftermiddagens koncert rummer ud over et smukt Luciaoptog: De ni læsninger til jul, hvor musikken er samlet over emnet: Lyset skinner i mørket. Naturligvis er der også lejlighed til selv at synge sammen med de mange sangere. Koncerten er gratis. Kom i god tid, da der plejer at være rift om pladserne. Bagefter byder Hillerød kirke på en forfriskning. Dørene åbnes kl. 14.30.

Medvirkende
MKS
Sted
Østergade 12, 3400 Hillerød, Danmark
Pris
gratis