Udgivet fre d. 8. jan 2021, kl. 16:27

Kære alle

Vi har fået nye retningslinjer vedr. gudstjenester, som vi har rettet ind efter. Læs dem her: https://www.km.dk/covid-19-information

Menighedsrådet har ud fra disse besluttet følgende:

Alle arrangementer på nær søndagsgudstjenesterne er aflyst.

Vi holder gudstjenester på en halv time, som vi opfordrer folk til at deltage i online, hvor vi opmuntrer til at man synger med af fuld hals hjemmefra.

Følg med på www.facebook.com/hillerodkirke eller www.hillerodkirke.dk/hør-søndagens-gudstjeneste

Det er muligt at komme med i kirken, hvor det maksimale deltagerantal er 60 personer. Her anbefales det at vi ikke synger med, men nynner sammen med forsangerne.

Der vil ikke være nadver ved gudstjenesterne, men vi vil sidste søndag i januar holde en gudstjeneste med mulighed for at modtage nadver.

Børnekirke er aflyst indtil videre, men der sendes hver søndag et ark ud, som kan printes til børnene.

Disse sendes ud på vores fællesmail. Ønsker du at være med på den, så kontakt Jacob Winther: jw@km.dk

Kategorier Aktuelt