Udgivet ons d. 20. jun 2018, kl. 11:53

I forbindelse med bygningen af sognehuset ved Hillerød Kirke har arkæologer fundet kældrene til to huse, som er blandt de allerførst huse i Hillerød. De er fra slutningen af 1500-tallet eller begyndelsen af 1600-tallet.

Arkæologer fra Museum Nordsjælland fortæller, at de er meget tilfredse med udgravningen og at det er sjældent at man finder så velbevarede bygningsdele i udgravninger.

Der er fundet en del teglsten, dyreknogler, potteskår og et par mønter. Gennem juni måned er hele udgravningen dokumenteret bl.a. via 3D-optagelser, så man via dem digitalt kan få oplevelsen af at stå i kældrene.


Kategorier Aktuelt