Udgivet tor d. 19. apr 2018, kl. 14:48

Endnu en udstilling i Hillerød kirke er åben.

Leif Kildegaard siger: "Det at skabe og være formgivende har altid været en vigtig del af mit liv. Min fascination af den organiske struktur, ses tydeligt i mine billeder. Rødder, træer, grene, sprækker, jordformationer. Naturens egen vildskab former helt sit eget eventyrlige univers."

Der er fernisering søndag d. 29 april kl. 11:30 efter gudstjenesten. Her er det muligt at høre kunstneren fortælle kort og sine malerier og stille spørgsmål.

Leif Kildegaard siger: "Ligesom livet har mange facetter, oplever jeg også, at blive inspireret af modsætningerne i naturen: Vækst-forfald, lys-mørke, kulde-varme, kaos-orden, liv-død. For at kunne navigere i livets kroget landskab, oplever jeg ofte, at min tro på Gud baner vejen af de sikre stier."

Alle er meget velkommen til at besøge maleriudstillingen som kan opleves fra 22. april – 17. juni 2018 i kirkens åbningstid. Kirken er ofte også åben på andre tidspunkter. 

Ring evt. til kirketjeneren og hør om en konkret mulighed for adgang til udstillingen uden for åbningstiden.

Kategorier Aktuelt